Meterkonventionen

Meterkonventionen

En kopi af den første standardmeter
Traktattype	Teknisk videnskabelig traktat.
Underskrevet	20. maj 1875
Underskrivelses- sted	Paris, Frankrig
Underskrivere	Se liste i artiklen

Meterkonventionen (fransk: Convention du Mètre) af 20. maj 1875 er en international teknisk videnskabelig traktat mellem en række nationer, som førte til at metersystemet blev indført. Konventionen fastlægger de grundlæggende forudsætninger for at målinger skal kunne være ensartede over hele verden. Meterkonventionen er således selve grundlaget for SI-systemet og bygger på franske forskningsstudier af meteren som ny måleenhed i slutningen af 1700-tallet. Frankrig var den første nation som tog metersystemet i brug (i praksis allerede fra 1812).

I USA lever fod og mil i bedste velgående, til trods for at USA underskrev Meterkonventionen i 1875.^[1] Tilpasningen er meget kostbar og langsom. Det siges at "They approach the metric system - inch by inch".

Danmark underskrev Meterkonventionen i begyndelsen i 1875. Her bandt Danmark og de 50 andre underskrivere sig til at benytte det metriske SI-system. Nye definitioner af enheder og nye, nøjagtigere værdier af naturkonstanter vedtogs i Meterkonventionens øverste organ, Generalkonferencen (Comité International des Poids et Mesures, CIPM), som træder sammen hvert fjerde år. Under konventionen drives et udøvende organ, Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris, med tilhørende internationalt forskningslaboratorium. BIPM har hovedkvarter i Sevres nær Paris. Det finansieres af Meterkonventionens medlemslande i fællesskab og drives under overvågning af CIPM. BIPMs mandat er at skaffe basis for et fælles målesystem verden over, sporbart til de internationale SI-enheder. Deltagerlandene i Meterkonventionen har et eller flere nationale måletekniske laboratorier, og der er indgået aftaler om gensidig anerkendelse af laboratoriernes kompetence og kalibreringsbeviser. Aftalen kaldes ”Mutual recognition arrangement” (MRA) og blev indgået i 1999.

MRA'en indebærer for deltagerne:

• De skal regelmæssigt deltage i sammenlignende målinger, ”interkompareringer” (”key-comparisons”) for at demonstrere sine kompetencer.
• Resultaterne fra interkompareringene på nøgleområder og ”bedste måleevne” offentliggøres i en database som publiceres på BIPMs hjemmeside.
• Laboratorierne skal kvalitetssikres efter ISO/IEC 17025.

Meterkonventionen har 10 ”konsultative komitéer” for forskellige fagområder.

1. ^ Trygve Holtebekk (Universitetet i Oslo) og Knut Hofstad (14. februar 2009). "Meterkonvensjonen". Store norske leksikon.