Luftmodstand

For alternative betydninger, se Modstand.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En prototype af en North American F-86 Sabre (P-86A-1-NA Sabre) i en vindtunnel til eksperimenter for at nedsætte flyets luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever. Luften på jorden består af 78.1 % nitrogen, 20.9 % ilt og små mængder af andre gasarter, så derfor vil en bil eller cyklist (eller andre legemer i bevægelse) blive udsat for luftmodstand. Studiet af luftmodstand er en del af strømningslæren. Et aerodynamisk legeme er et legeme hvor luftmodstanden er relativ lille.

Vindmodstand påvirker legemer i fart med en kraft, der afhænger af hastighed, legemets form og størrelse samt densiteten af gassen, hvori bevægelsen finder sted. Denne kraft vil være modsatrettet bevægelsen, og vindmodstand vil derfor næsten altid være uønsket. Vindmodstand begrænser f.eks. en bils acceleration, brændstoføkonomi og topfart (sidstnævnte meget kraftigt).


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search