Telefoncentral

Telefoncentral var en kommunikationsvirksomhed, som via et omstillingsbord satte telefoner i forbindelse med hinanden. Centralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by eller en bydel. Fra telefonens barndom til op i 1950'erne var centralen manuelt betjent, herefter semiautomatiske frem til slutningen af 1970'erne, hvor de blev ottecifrede og fuldt automatiseret^[1] En abonnent, der ville i telefonisk forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op. En telefonist svarede, og abonnenten opgav nummeret på den abonnent, man ønskede forbindelse med. Telefonisten forbandt med kabler på omstillingsbord pågældende abonnenter, hvorved modtagende abonnents telefon blev aktiveret. Telefonisten registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op.

Telefoncentralen var ejet og drevet af et telefonselskab, og blev ledet af en forstanderinde. Personalet var altovervejende kvindelig.

Telefonvæsenet i Danmark organiseredes oprindeligt i regionale, fælleskommunale selskaber. KTAS (Københavns Telefon Aktie-Selskab) stiftet i 1881; JTAS (Jydsk Telefon Aktie-Selskab) stiftet i 1895; FKTAS (Fyns Kommunale Telefon Aktie-Selskab) stiftet i 1884, samt flere.

1. ^ Politiken 30/9 2005 Hvornår blev de københavnske telefoncentraler Amager, Ægir og Øbro fuldautomatiserede? (hentet 2017-04-02)