Nositel-1

N1

Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen
Funktion	Bemandet måneraket/Supertung løfteraket
Producent	OKB-1 (i dag Energia)
Oprindelsesland	Sovjetunionen
Størrelse
Højde	105,3 m[1]
Diameter	17,0 m[2]
Vægt	2.750 ton
Trin	5
Kapacitet
Nyttelast til LEO	95 ton[2]
Nyttelast til TLI	23.5 ton
Opsendelseshistorik
Status	Annulleret
Opsendelsessteder	LC-110, Bajkonur
Antal opsendelser	4
Vellykket	0
Mislykket	4
Første flyvning	21. februar 1969
Sidste flyvning	23. november 1972
Første trin - Blok A
Diameter	17,0 m
Motorer	30× NK-15
Løftekraft	45.400 kN
Specifik impuls	330 s
Brændetid	125 s
Brændstof	RP-1/LOX
Andet trin - Blok B
Motorer	8× NK-15V
Løftekraft	14.040 kN
Specifik impuls	346 s
Brændetid	120 s
Brændstof	RP-1/LOX
Tredje trin - Blok V
Motorer	4× NK-21
Løftekraft	1.610 kN
Specifik impuls	353 s
Brændetid	370 s
Brændstof	RP-1/LOX
Fjerde (N1/L3) trin - Blok G (Jordafgang)
Motorer	1× NK-19
Løftekraft	446 kN
Specifik impuls	353 s
Brændetid	443 s
Brændstof	RP-1/LOX
Femte (N1/L3) trin - Blok D (Månelanding)
Motorer	1× RD-58
Løftekraft	83.36 kN
Specifik impuls	349 s
Brændetid	600 s
Brændstof	RP-1/LOX

Nositel-1 ((russisk): Носителъ for bærer) eller N1 var en sovjetisk løfteraket som skulle sende to kosmonauter til Månen med et Sojuz 7K-LOK (Lunnij Orbitalnij Korabl) kommando/servicemodul og en LK (Lunnij Korabl) månelander. Raketten var problematisk, så den kom aldrig ud i rummet og ødelagde tilmed sin startrampe under det andet opsendelsesforsøg.

Sergej Koroljov var chefdesigneren på Nositel og foretrak mange mindre petroleumsraketmotorer. Førstetrinnet havde f.eks. 30 motorer og da Koroljov døde i 1966 skulle den uprøvede Vasilij Misjin overtage projektet. Koroljovs konkurrent Vladimir Tjelomej prøvede ihærdigt at få overført bevillingerne til sit Proton/Sojuz 7K-L1 måneomkredsningsprojekt. Den svage Misjin kunne ikke magte opgaven og Sovjetunionen tabte månekapløbet.

Koroljov solgte oprindeligt Nositel-1 til militæret som en løfteraket til en 75 tons tung og 18 m lang militær, atombevæbnet rumstation Zvezda. Da der i Sovjetunionen ikke var en klar adskillelse mellem den civile og den militære rumfart, var dette et klogt træk. Rumstationen blev anset for urealistisk og opgivet tidligt i processen. Inertien i projektet tillod dog stadig ressourcer at blive anvendt på selve raketten^[3]. Koroljov legede med tanken om at et atomdrevet TMK-marsfartøj med tre kosmonauter skulle opsendes med Nositel-raketten.

1. ^ "Complex N1-L3" [Kompleks N1-L3] (engelsk). PAO "S.P. Korolev RSC "Energia". 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2019. Hentet 19. oktober 2023.
2. ^ ^{a b} Zak, Anatoly. "The N1 Moon rocket" [N1-måneraketten]. Russian Space Web (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2023. Hentet 19. oktober 2023.
3. ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0